Vinderne af Næstved-mesterskabet i Just Dance 4 og FIFA 13 er fundet
Lørdag den 16. november mødtes vinderne fra de lokale turneringer i Just Dance 4 (WII) og FIFA 13 (PS3) på Næstved Hovedbibliotek til en storslået finale.
Næstved Bibliotekerne har for nylig afsluttet Næstved-mesterskaberne i Just Dance 4 og FIFA 13, hvor børn og unge fra alle Næstveds biblioteker havde mulighed for at tilmelde sig. De indledende runder blev holdt på Korskilde Bibliotek og Næstved Hovedbibliotek, hvor op imod 40 børn og unge i alderen 7-18 år deltog. Ved de indledende runder blev der udvalgt tre finalister til den store finale i Just Dance 4 samt fem finalister i FIFA 13. Og nu er vinderne fundet.
- I forbindelse med Nordisk Spildag, lørdag den 16. november, blev der afholdt finale på Næstved Hovedbibliotek. Her kunne vi kåre vinderne, som hver fik et gavekort på 550 kr. til GameStop. Og vinderne blev: FIFA 13: Filip fra Fensmark og i Just Dance 4: Ludmilla fra Tappernøje, fortæller bibliotekar Kirsten Dam Pedersen og bibliotekar Jesper Christensen, som stod bag spilturneringen.
- De mange børn og unge har med en fantastisk vindermentalitet og næse for sjov skabt liv og store følelser på Næstved Bibliotekerne. Så mon ikke, der bliver en ny turnering næste år? udtaler begge bibliotekarerne.