Vind iPad
Tilmeld dig Digital Post og vind en iPad!
Vær hurtig på tasterne og tilmeld dig til Digital Post inden den 10. august, så er du med i Næstved Kommunes konkurrence, hvor du kan vinde en iPad, gavekort og andre flotte præmier.
Fra den 1. november 2014 skal alle danskere over 15 år være tilmeldt Digital Post og have en Digital Postkasse. Digital Post er næsten som en e-mail, men den er beskyttet af NemID og tilknyttet dit personnummer. Her kan du læse, besvare og gemme den post, du modtager fra offentlige myndigheder, fx Næstved Kommune. Digital Post følger dig, uanset om du skifter mail eller flytter, og du kan åbne den fra en hvilken som helst PC, så længe du har dit NemID. Har du ikke allerede et NemID, så bestil et på borger.dk
Der er mange omkostninger i forbindelse med denne opgave. Derfor ønsker Næstved Kommune, at så mange Næstved-borgere som muligt tilmelder sig Digital Post inden den 10. august. Gør du det, er du med i kommunens Digital Post-konkurrence med flotte præmier.
Sådan deltager du i konkurrencen
Konkurrencen er både for dem, der tilmelder sig nu og for dem, der allerede er tilmeldt. For at deltage skal du være over 15 år og have folkeregisteradresse i Næstved Kommune.
1) Du tilmelder dig Digital Post ved at gå ind på www.borger.dk. På forsiden kan du logge dig på og tilmelde dig. Du skal have din NemID klar.
2) Når du er kommet ind i din nye Digitale Postkasse skal du i Adressebogen finde Næstved Kommune.
3) Find postkassen ”Konkurrence – Digital Post” nederst i postkassehierarkiet. Klik på postkassen og skriv i meddelelsen ”Tilmeld” og klik på Send.
iPad, gavekort og en tur i biografen
Nu er du med i konkurrencen om en iPad Air med cover (16 Gb, Wifi og Retina skærm), 4 x 300 kr. gavekort (Cityforening og Storcenter) og 5 x 2 gavekort til biografen. Vinderne får direkte besked i deres Digitale Postkasse inden den 1. september 2014.
Hvorfor skal vi have Digital Post?
Det offentlige skal spare penge på administration. Derfor indføres flere og flere digitale løsninger, som gør sagsbehandlingen billigere. Pengene bruges i stedet på f.eks. folkeskolen, ældreplejen, sundhedstilbud og omsorg. Derfor er din tilmelding til Digital Post vigtig.
Fritagelse for Digital Post
Hvis du ikke er i stand til at modtage posten digitalt, kan du blive fritaget, hvis du opfylder mindst en af fritagelsesgrundene. Du kan høre mere om dette ved at henvende dig på Næstved Hovedbibliotek eller på et af lokalbibliotekerne i kommunen, hvor der også er borgerservice. Se åbningstider for borgerservice i Næstved Kommune på www.naesbib.dk
Faktaboks: Hvad er Digital Post? Digital Post fra offentlige myndigheder er den samme slags breve, som du allerede modtager i din fysiske postkasse fra fx kommunen, sygehuset eller SKAT. Det kan være patientindkaldelser, besked om plads til dit barn i en daginstitution, synsindkaldelse eller forskudsopgørelsen. Private virksomheder, som forsikringsselskaber og banker, sender også Digital Post til deres kunder. Her kan det være fx opgørelser eller kontoudtog. Forskellen fra traditionel papirpost og en e-mail er, at Digital Post skal modtages og læses på en sikker hjemmeside på internettet. De sikre hjemmesider, hvor du kan læse Digital Post fra det offentlige, er borger.dk eller e-Boks.dk. Den Digitale Post sendes krypteret. Det betyder, at sikkerheden er meget høj – også højere end ved almindelig papirpost eller e-mails. Se mere på borger.dk